Tyfus

Tyfus

Tyfus skyldes en særlig salmonella bakterie, der kan føre til en kraftig blodforgiftning. Der er tale om en alvorlig sygdom, der kan være livstruende, hvis man ikke bliver behandlet. Der er desuden risiko for skader på organer.

 

Bakterien kan overføres fra et andet menneske gennem forurenet mad og drikke. Dette kan evt. være mad, der er forberedt ved lav temperatur, hvor bakterierne ikke er slået ihjel. Desuden er det vigtigt at altid opbevare fødevarer nedkølet. Derfor er hygiejne super vigtigt, hvis der er risiko for Tyfus, og specielt er det vigtigt at vaske hænder efter toiletbesøg. Bakterierne kan nemlig være til stede i afføringen i flere måneder. For at forebygge yderligere kan man undgå mad tilberedt under primitive forhold, som gadekøkkener og lignende.

 

Normalt tager det op til 14 dage fra det tidspunkt, man bliver smittet til man bliver syg. Symptomerne er blandt andet høj feber i en lang periode, muskelsmerter, hovedpine samt forstoppelse og diarré. Der kan også opstå rødt udslæt på kroppen. Oplever du disse symptomer skal du straks søge behandling hos læge eller på en skadesture. Er du i udlandet skal du naturligvis kontakte det forsikringsselskab, hvor du har din rejseforsikring, og høre hvordan du skal forholde dig.

 

 

 

 

 

Tidligere har Tyfus også være almindelig i Europa og Nordamerika. Men nu er risikoen for at få Tyfus størst i områder i Afrika, Sydamerika og Sydøstasien. De fleste danskere der får Tyfus har rejst i Indien eller Pakistan. Normalt bliver almindelige turister dog sjældent udsat for tyfus.

 

Behandlingen foregår med antibiotika. Får man denne behandling bliver man næsten altid rask, men man kan få skader på indre organer. Der findes desuden forskellige vaccineformer, som beskytter. Her er beskyttelsesgraden omkring 60 procent. Dette anbefales ved rejser af mere end fire ugers varighed til områder, hvor der findes tyfus. Børn under 2 år kan dog ikke effektivt vaccineres.