Hepatitis A
Om Sygdommen
Hepatitis A, også kaldet leverbetændelse, opstår som følge af en virusinfektion og giver, som navnet antyder, betændelse i leveren hos den smittede.
Man kan blive smittet med hepatitis A, gennem mad og drikke. Hos en smittet person vil der være hepatitis A-virus i afføringen, og derfor kan utilstrækkelig hygiejne medfører risiko for, at smitten viderebringes til mad eller drikkevarer. I områder hvor rensning af drikkevandet er mangelfuld, er der risiko får at blive smittet gennem drikkevandet. Virus kan overleve ganske længe i vand, og derfor kan østers og andre rå skaldyr være inficererede, hvis de har levet i vand med virus fra hepatitis A. Tæt og direkte kontakt med en person, der er smittet med hepatitis A, kan også forårsage smitte.
Fra man smittes, går der mellem ti og 40 dage, før de første symptomer viser sig. Smitsomheden er højest lige inden den smittede får gulsot, men derefter falder smitsomheden markant til at være helt overstået efter en uges tid. Hepatitis A kan ikke udvikle sig til kronisk hepatitis, og næsten alle der smittes med hepatitis A, helbredes fuldstændig, efter en til tre uger. Meget få, cirka en ud af 1000 får akut leversvigt i forbindelse med smitte med hepatitis A.
Symptomer
De typiske symptomer kan deles op i tre faser, som de fleste gennemgår.
De første tegn der viser sig er influenzasymptomer med hovedpine, feber, ømhed i kroppen og udpræget træthed. Senere er det almindeligt at miste appetitten og få kvalme og måske endda opkastning. Til sidst – i tredje fase – bliver huden og det hvide i øjnene gulfarvet. Det er det man kalder gulsot. I forbindelse med gulfarvningen af huden forsvinder influenzasymptomerne, men ofte fortsætter trætheden og der kan opstå kløe på hele kroppen. De fleste helbrede fuldstændig for sygdommen, men det er meget almindeligt at trætheden kan fortsætte i lang tid efter, at sygdommen er helbredt.
Hvordan stilles diagnosen
Diagnosen stilles ved en blodprøve. Resultat af blodprøven, levertallene, viser sygdommens sværhedsgrad.
Behandling
Akut hepatitis A behandles ikke. Langt de fleste med akut hepatitis A kommer sig fuldstændigt i løbet af en til tre uger – i sjældne tilfælde op mod seks uger – men sygdommen går over af sig selv.
Personer der bor sammen med en hepatitis A-smittet bør vaccineres, for at undgå selv at blive smittet.
Hvornår skal jeg søge læge?
Har du mistanke om, at du er blevet smittet med hepatitis A, bør du kontakte din læge hurtigst mu