Stivkrampe

Stivkrampe forårsages af en bakterie, som primært lever i jord. Sygdommen overføres typisk gennem sår, som har været i kontakt med jord eller andre levesteder for bakterien. Når bakterien trænger ind i kroppen, begynder den at producere et giftstof, som hæfter sig til nerver tæt ved såret. Herfra transporteres giften via nervebanerne til hjernen og rygmarven, hvor den blokerer for nervesystemet, så musklerne går i kramper.

 

Symptomerne viser sig tre dage til tre uger efter infektionen. De består af muskelsammentrækninger, som minder om krampe, der spreder sig fra ansigt og hals til resten af kroppen. Sygdommen kan være livstruende, hvis kramperne når åndedrætsmusklerne, hvor de kan medføre kvælning.

 

Behandlingen for stivkrampe består som oftest af modgift, antibiotika og muskelafslappende medicin. I meget alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at lægge den smittede i respirator for at opretholde vejrtrækningen.

Stivkrampe er en meget sjælden sygdom i Danmark, da langt de fleste børn bliver vaccineret mod den. Dog skal man vaccineres forholdsvis ofte – cirka hvert tiende år – for at være sikker på at forebygge sygdommen. Hvis man ikke er vaccineret indenfor de seneste ti år, anbefales det derfor at man revaccineres inden rejser og ved større sår, hvor der er risiko for at blive inficeret med bakterien.

 

Bakterien clostridium tetani, som forårsager sygdommen er meget hårdfør og findes overalt i verden i jord og kreaturgødning. Den er derfor også forholdsvis udbredt i især udviklingslande, hvor mange ikke er vaccinerede, og hvor der er begrænset adgang til rent drikkevand og meget dårlige sanitære forhold. Især spædbørn rammes af sygdommen, som kan overføres fra mor til foster eller ved uhygiejniske forhold under fødslen. Dog smitter stivkrampe ikke mellem mennesker, og man skal ikke være bange for at rejse til højrisikolande, hvis man selv er vaccineret indenfor de seneste ti år.