Rabies

Rabies

Rabies, eller hundegalskab, er en virussygdom, der rammer en lang række pattedyr, og derfra kan overføres til mennesker. Sygdommen angriber nervesystemet, og dermed bliver de syge dyr ofte meget aggressive, og kan finde på at bide, hvilket ofte er måden, hvorpå smitten overføres fra dyt til mennesker. I Danmark er det de seneste år hos flagermus, at sygdommen er fundet, men andre steder i verden kan andre dyr være smittet. Primært er det aber og hunde, som smitter mennesker.

 

Rabies er udbredt i både Afrika, Asien og både Nord-, Central- og Sydamerika. Men findes også i en række lande i Europa. I disse områder skal man derfor undgå at blive bidt af blandt andet aber, hunde og katte. Man skal aldrig samle syge dyr op, og generelt ikke omgås dyr man ikke kender. Smitten kan også overføres, hvis dyret slikker på et sår eller i dit ansigt.

 

Der finde en vaccine mod rabies, som det er en god ide at benytte, når man rejser i områder, hvor rabies kan være udbredt. Vaccinen gives som en indsprøjtning, der indeholder dræbt rabiesvirus. Man skal også huske at tænke på, om man er tilstrækkeligt dækket ind med hensyn til stivkrampevaccination .

 

Bliver man bidt eller slikket i ansigtet skal man altid vaske grundigt efter med sæbe eller vand. Dette også selvom man er blevet vaccineret. Symptomerne er følelsesløshed og smerter omkring det sted, hvor man har fået overført sygdommen. Efter et par dage man kan opleve angst og hallucinationer samt forvirring, hovedpine og sågar krampeanfald. Derfor skal man naturligvis søge læge hurtigst muligt. Men der kan faktisk gå op til flere måneder, og i enkelte tilfælde år, indtil symptomerne begynder, og sygdommen folder dig ud. Hvis der først er udviklet synlige symptomer, er dødeligheden nær 100 procent.

 

Bliver du ramt af rabies i udlandet, skal du altid kontakte det forsikringsselskab, hvor du har din rejseforsikring.