Hepatitis B
Om Sygdommen
Hepatitis B, også kaldet leverbetændelse, opstår som følge af en virusinfektion og giver, som navnet antyder, betændelse i leveren hos den smittede.
Man kan blive smittet med hepatitis B, hvis blod eller kropsvæsker fra en smittet person kommer ind i kroppen. Der skal kun en ganske lille mængde blod eller kropsvæske til at smitte, og ofte kan det være nok, hvis man for eksempel stikker sig på en brugt kanyle, bliver tatoveret med inficeret udstyr, eller går til tandlægen et sted, hvor der ikke er helt styr på hygiejnen. Man kan også blive smittet ved seksuel kontakt.
Fra man smittes, går der mellem to og seks måneder, før de første symptomer viser sig, men allerede fra seks uger før sygdommen bryder ud og helt ind til seks måneder efter man er rask, kan man smitte andre. Selvom næsten alle der smittes med hepatitis B helbredes fuldstændig, er der en gruppe på op mod 20 procent, der kommer til at bære sygdommen hele livet, og sygdomstilstanden er dermed kronisk. Meget få, cirka en ud af 300 får akut leversvigt i forbindelse med smitte med hepatitis B.
Symptomer
De typiske symptomer kan deles op i tre faser, som de fleste gennemgår. Det er dog ikke alle der oplever symptomer, og derfor er der en risiko for at være smittet, og dermed smitte andre, uden at vide det. For eksempel får børn under fem år sjældent symptomer, og kun op mod halvdelen af de voksne patienter oplever symptomer.
De første tegn der viser sig er influenzasymptomer med hovedpine, feber, ømhed i kroppen og udpræget træthed. Senere er det almindeligt at miste appetitten og få kvalme og måske endda opkastning. Til sidst – i tredje fase – bliver huden og det hvide i øjnene gulfarvet. Det er det man kalder gulsot. I forbindelse med gulfarvningen af huden forsvinder influenzasymptomerne, men ofte fortsætter trætheden og der kan opstå kløe på hele kroppen.
Hvordan stilles diagnosen
Diagnosen stilles ved en blodprøve. Resultat af blodprøven, levertallene, viser sygdommens sværhedsgrad.
Behandling
Akut hepatitis B behandles ikke. Langt de fleste med akut hepatitis kommer sig fuldstændigt i løbet af fire til seks uger, men cirka 20 procent af de voksne patienter udvikler Kronisk hepatitis B, der behandles i op til fire år – i sjældne tilfælde livslangt. Er sygdommen blevet kronisk, findes der en række lægemidler der bruges til behandling af Hepatitis B, men behandlingen er sjældent succesfuld.
Har man fået kronisk hepatitis B, kan man i store træk leve som normalt, men man bør undgå at drikke alkohol, og da man risikerer fortsat at smitte andre findes der også tidspunkter, hvor man skal tage sine forholdsregler, for eksempel bør partneren til en bærer af kronisk hepatitis vaccineres.
Hvornår skal jeg søge læge?
Har du mistanke om, at du er blevet smittet med hepatitis B, bør du kontakte din læge hurtigst muligt for at blive undersøgt. Hvis du er i udlandet og bliver syg, skal du huske at kontakte dit rejseforsikringsselskab for at søge råd, inden du henvender dig til lægen.